Lejebetingelser
Reservation, Betaling
og Afbestilling:
Ved reservation af lejligheden indbetales et lejeforskud på 50% af
lejesummen.
Beløbet indbetales senest 8 dage efter reservationen.
Herefter modtages en skriftlig bekræftelse på bestilling /
reservationen samt lejebetingelser/kontrakt. Disse
betingelser/kontrakt skal underskrives og sendes retur til udlejer.
De resterende 50% af lejesummen, skal betales senest 8
uger før lejeperiodens påbegyndelse.
Samtidig hermed skal også indbetales et depositum på
3.500 kr.
Depositum skal kunne dække eventuelle skader på lejlighedens
inventar, tab af nøgler mv. (tab af nøgler koster
50 Euro pr. sæt).
Afbestilling:
Ved afbestilling refunderes halvdelen af indbetalt lejeforskud
indtil 8 uger før ankomstdato.
Ved afbestilling i perioden fra 8 uger før og frem til ankomstdato,
refunderes intet af det indbetalte totale lejebeløb.
Sengelinned, håndklæder, viskestykker, karklude, toiletpapir
og køkkenrulle medbringes selv.
Vandet i hanerne kan drikkes uden problemer.
Lejlighedens hovedafbryder er
over indgangsdøren i gangen.
Afbryder til køleskab er i
skabet under køkkenvask. Hiv ledning ud.
Lejen inkluderer strøm og vand.
·
Ankomst og Afrejse:
Ankomst foregår lørdag fra kl. 14.00 og afrejse den efterfølgende
lørdag senest kl. 10.00.
En uge før afrejsen fremsender vi nøgler og inventarliste.
Depositum betales tilbage ca. 8-10 dage efter lejens ophør og når
inventarlisten samt nøglerne er sendt retur til mig.
Ved ankomsten bedes sikret at al inventar mm. er tilstede (se
inventarlisten). Mangler noteres på listen.
Lejligheden skal forlades rengjort. Gulvene skal støvsuges og
vaskes.
Køleskabet aftørres, slukkes og efterlades med lågen åben ( gulvklud
lægges under ). VIGTIGT!
Er combiovnen brugt, skal denne rengøres.
Opvaskemaskinen skal tømmes og efterlades med lågen på klem.
VIGTIGT!
Vandhane til opvaskemaskine skal lukkes. Er placeret under
køkkenvask.
Gardiner trækkes for og elhovedafbryder slukkes.
Såfremt dette íkke er gjort tilstrækkeligt, forbeholder vi ret til
at tilbageholde vores evt. udgifter hertil i det stillede depositum
på 1.500 kr.
Hjemmefra bedes undersøgt om man har en almindelig ansvarsforsikring, som vil kunne dække eventuelle skader, der evt. påføres ejendommen.
NB! BEMÆRK:
SKISTØVLER SKAL TAGES AF UDENFOR LEJLIGHEDEN.
Der er skoreol til sko og støvler.
RYGNING ER IKKE TILLADT I LEJLIGHEDEN P.G.A ALLERGI.